10 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM GUITARUNDERVISNING


Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, jeg får inden eleven booker den første guitar time. Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte mig på telefon eller mail.

Hvor mange år skal et barn være for at begynde til guitar?

Jeg anbefaler gerne, at barnet er fyldt 6 år før det starter hos mig. Her anbefales det at begynde med en mindre guitar før man i 12-års alderen kan rykke op til en guitar i fuld størrelse.

Hvor lang tid tager det at lære at spille guitar?

Det er meget afhængigt at, hvor meget du øver dig, men med undervisning en gang ugentligt og daglig øvelse, kommer du til at spille masser af gode sange indenfor 2 måneder. Jeg anbefaler at starte med et klippekort, som rækker til 2-3 måneder med undervisning 2-4 gange om måneden.

Er det svært at lære at spille guitar?

Nej, det er det ikke, men du skal være indstillet på at øve dig ofte, og gerne minimum 15 min. dagligt.

Hvilken guitar er bedst for begyndere?

Det er ikke alle, der kan lide den samme slags guitar, og det kommer også meget an på, hvilken type musik, du vil spille, og hvor stor guitaren skal være for at du sidder bedst med den. Jeg rådgiver gerne om en god begynder-guitar til dit behov, og peger dig i retning af et sted, du kan købe en til en god pris. Jeg kan anbefale at se nærmere på deres tilbud hos Borg Sound, Thomann og Akustikken.

Skal man starte med el eller akustisk guitar?

Det kommer meget an på, hvad du har lyst til at spille. Nogle mener, det er bedst at kunne mestre den spanske guitars brede hals før man bevæger sig over på det mere smalle gribebræt på en el-guitar, men der er ikke noget facit for dette spørgsmål. Jeg rådgiver dig gerne og peger dig i retning af, hvad kan være den bedste løsning for dig.

Hvad koster det at gå til guitarundervisning?

Det er forskelligt, hvad private guitarundervisere tager i timen, men niveauet er ca. mellem 250 og 450 kr. i timen. Hos mig får du 60 minutters professionel guitarundervisning til 300 kr., og er en hel time for lang tid for dig (det kan vi finde ud af sammen) tilbyder jeg 45 min. til 250 kr. og 30 min. til 200 kr. Sidstnævnte anbefaler jeg til børn. Find alle mine priser i oversigten her.

Hvad koster en god begynderguitar?

Prisen for en god begynderguitar begynder ved ca. 500 kr. Herfra stiger prisen, men det er slet ikke nødvendigt at lægge ud med en begynderguitar i den høje ende af prisskalaen. Jeg rådgiver dig gerne og peger dig i retningen af en god begynderguitar til en fin pris. Når du starter hos mig, kan du prøve begge dele inden du køber en guitar selv.

Kan man gå til el guitar?

Ja, det kan du. Jeg tilbyder guitarundervisning til voksne og børn på el-guitar såvel som på akustisk. Du kan også spille på en Western guitar, som er en akustisk guitar med stålstrenge. Mange af disse kan du også sætte strøm til.

Kan man få ukulele undervisning?

Ja, det kan du, blandt andet hos mig. Jeg underviser både i ukulele, samt akustisk guitar og elguitar. Tag kontakt til mig for at høre nærmere.

Hvor lang tid tager det at blive god til at spille guitar?

Det kommer meget an på, hvad dit mål er og hvor meget du øver dig. Hvis du vil være rigtig god, bør du starte hos en professionel guitarunderviser, som kan lære dig den rigtige teori fra start. Flere af mine elever, som er startet på bar bund, er blevet utroligt dygtige med årene.

Andre spørgsmål?

Er dit spørgsmål ikke på siden her, er du mere end velkommen til at kontakte mig før du ringer og booker din gratis prøvetime. Jeg glæder mig til at høre fra dig!